Lee Child

„50 bundter,” råbte Kowalski henne fra sengen. „Med 10.000 dollars i hvert.”

„Så mødes vi igen,” sagde han, bare for at bryde tavsheden.

Han var pilskaldet, hans ansigt var tandløst og indfaldent, og han bar vest, men ingen jakke, ligesom en gammeldags redaktør.

„Jeg skal sørge for at få det bragt i orden,“ sagde jeg.

I bund og grund kun et enkelt af dem, og det var på vegne af et gammelt ægtepar, der ikke selv havde fået gjort det.

et mandshøjt ståltrådshegn, der på toppen havde fået anbragt et symbolsk, men ondskabsfuldt lag pigtråd. Hist og her sad der lamper på hegnet, nærmest ligesom havebelysning i en privatbolig, med hvad der måtte have været almindelige tres- eller hundredwattspærer i. Hele det enorme område var tomt med undtagelse af to grå varevogne i en afmærket

”Ikke spor detaljeret.”

”Det frarådede jeg ham.

”Nej,” sagde Westwood.

”Det var det, McCann ringede om.”

Han var en af dem, der havde et haglgevær.