Ved indgangen til oplysningstiden mente Descartes, at vores fornuft, som var adskilt fra vores dyriske lyster, var nødt til at lære at kontrollere disse lyster. Kant sagde mere eller mindre det samme. Det samme gjorde Freud, selv om han samtidig involverede en hel del penisser. Og da Egas Moniz udførte sit første hvide snit i 1935, er jeg sikker på, at han mente, han lige havde opdaget en metode til det, som filosoffer gennem årtusinder havde erklæret, at der var behov for: at give fornuften herredømmet over de uregerlige lyster og hjælpe menneskeheden til endelig at blive i stand til at udøve den skide selvkontrol.