Цитаты из книги «Sapiens – En kort historie om menneskeheden», Yuval Noah Harari

Næsten fra fødslen vænnede myter og fiktive fortællinger mennesker til at tænke på bestemte måder, til at opføre sig i overensstemmelse med bestemte normer, til at ønske sig bestemte ting og til at adlyde bestemte regler. På den måde skabte myterne kunstige instinkter, som fik millioner af fremmede til at samarbejde effektivt. Dette netværk af kunstige instinkter kaldes ‘kultur’.
I stedet for at indvarsle en ny æra med en mere bekvem dagligdag førte Agerbrugsrevolutionen til, at bønderne fik en tilværelse, som generelt var mere slidsom og mindre tilfredsstillende end jægernes og samlernes. Jægerne og samlerne havde en mere stimulerende, afvekslende dagligdag og var ikke i lige så stor fare for at blive ramt af hungersnød og sygdom. Agerbrugsrevolutionen øgede ganske vist den samlede mængde af mad, der var til rådighed for menneskeheden, men den ekstra mad var ikke ensbetydende med en sundere kost eller mere fritid. Det førte snarere til en befolkningseksplosion og privilegerede eliter. Gennemsnitsbonden arbejdede hårdere end den gennemsnitlige jæger og samler
Det gjorde hveden ved at manipulere Homo sapiens til sin egen fordel. Denne abe havde levet et relativt mageligt liv med jagt og indsamling af føde indtil for cirka 10.000 år siden, hvor den begyndte at bruge mere og mere tid på at dyrke hvede. Inden for et par årtusinder bestilte mennesker i mange dele af verden ikke meget andet end at passe hvedeplanter fra morgen til aften. Det var ikke nemt. Hveden var meget krævende. Hveden kunne ikke lide klippestykker og småsten, så sapiens fik ondt i ryggen af at rense marker. Hveden brød sig ikke om at dele plads, vand og næringsstoffer med andre planter, så mænd og kvinder lugede dagen lang i den brændende sol. Hveden blev ramt af sygdomme, så sapiens måtte holde udkig efter skadedyr og plantesygdomme. Hveden var forsvarsløs mod andre organismer, som gerne ville spise den, lige fra kaniner til græshoppesværme, så bønderne måtte bevogte og beskytte den. Hveden var tørstig, så mennesker måtte slæbe vand fra kilder og floder for at vande den. Dens sult tvang endda sapiens til at indsamle dyreekskrementer, som kunne gøde den jord, hveden voksede i.
Homo sapiens’ krop var ikke udviklet til den slags opgaver. Den var tilpasset til at klatre i æbletræer og løbe efter gazeller, ikke til at fjerne sten fra jorden og slæbe på tunge vandspande. Menneskers rygge, knæ, nakker og fødder kom til at betale en høj pris. Studier af forhistoriske skeletter tyder på, at overgangen til agerdyrkning medførte et utal af lidelser såsom diskusprolapser, gigt og brok. Desuden var den nye agerdyrkning så tidskrævende, at mennesker blev tvunget til at bosætte sig permanent ved siden af hvedemarkerne. Det vendte op og ned på deres tilværelse. Vi domesticerede ikke hveden. Den domesticerede os.
De fleste medlemmer af agerbrugssamfundet og de industrielle samfund er tamdyr. De er naturligvis ikke ligestillede med deres herrer, men de er ikke desto mindre medlemmer af samfundet.
I mange samfund i Ny Guinea har man traditionelt opgjort en persons rigdom ud fra, hvor mange svin vedkommende ejer.
vigtige revolutioner har formet historiens forløb: Den Kognitive Revolution satte skub i historien for cirka 70.000 år siden. Agerbrugsrevolutionen fik den til at accelerere for omkring 12.000 år siden. Den Videnskabelige Revolution, som for alvor kom i gang for kun 500 år siden, kan udmærket gøre en ende på historien og indlede noget helt nyt.
Jægerne og samlerne kan have haft sejrrige Napoleoner, som herskede over imperier på størrelse med det halve af Luxemburg; rigt begavede Beethovener, som ikke rådede over symfoniorkestre, men kaldte tårerne frem hos folk med deres bambusfløjt
Historie er noget, meget få mennesker har foretaget sig, mens alle andre pløjede marker og slæbte vandspande
Hvad var det så, hveden gjorde for agerdyrkerne og den fejlernærede kinesiske pige? Den gav ikke mennesker noget på det individuelle plan. Men den skænkede arten Homo sapiens en ny mulighed. Hvededyrkningen gav langt mere føde pr. territorium og gjorde dermed Homo sapiens i stand til at formere sig i langt større omfang.
Gennemsnitsbonden arbejdede hårdere end den gennemsnitlige jæger og samler, og til gengæld fik han en ringere kost. Agerbrugsrevolutionen var historiens største svindelnummer.2
Den Kognitive Revolution er dermed det punkt, hvor historien bliver uafhængig i forhold til biologien. Indtil Den Kognitive Revolution hørte alt det, menneskearterne foretog sig, til inden for biologien eller – hvis man foretrækker det – forhistorien (jeg undgår ofte ordet ‘forhistorie’, fordi det fejlagtigt implicerer, at mennesker selv før Den Kognitive Revolution var en særskilt kategori). Fra og med Den Kognitive Revolution erstatter historiske fortællinger biologiske teorier som vores primære metode til at forklare Homo sapiens’ udvikling. Hvis man skal forstå kristendommen eller Den Franske Revolution, er det ikke tilstrækkeligt at forstå samspillet mellem gener, hormoner og organismer. Det er nødvendigt også at inddrage samspillet mellem idéer, forestillinger og fantasier.
Den umådelige mangfoldighed af fiktive virkeligheder, som sapiens opfandt, og den deraf følgende mangfoldighed i adfærdsmønstrene, er de vigtigste komponenter i det, vi kalder ‘kulturer’. Da kulturerne dukkede op, forandrede og udviklede de sig uophørligt, og disse uafvendelige forandringer er det, vi kalder ‘historie’.
Jagten på et nemmere liv førte til mange trængsler, og det blev ikke sidste gang. Det samme sker for os i dag. Hvor mange unge studerende har taget krævende arbejde i store firmaer og svoret, at de vil arbejde hårdt for at tjene så mange penge, at de bliver i stand til at sige op og koncentrere sig om deres sande interesser, når de er 35 år? Men når de bliver 35, har de store boliglån, skolesøgende børn, huse i forstæderne, der kræver mindst to biler pr. familie, og en følelse af, at livet ikke er værd at leve uden rigtig god vin og dyre ferier i udlandet. Hvad skal de gøre? Skal de vende tilbage til at grave rødder op? Nej, de fordobler deres anstrengelser og fortsætter med deres slavetilværelse.
Hvorfor begik disse mennesker sådan en skæbnesvanger fejl? Af samme grund som mennesker har begået fejl gennem hele vores historie. Folk var ude af stand til at fatte de fulde konsekvenser af deres beslutninger. Hver gang de bestemte sig for at gøre en ekstra indsats – som f.eks. at pløje markerne i stedet for at sprede såsæden på overfladen – tænkte de: »Ja, vi må arbejde hårdere. Men høsten bliver så overdådig. Vi behøver ikke længere at bekymre os om magre år. Vores børn kommer aldrig til at gå sultne i seng.« Det gav mening. Hvis man sled mere i det, fik man et bedre liv. Det var planen.
seks millioner år siden fik en enkelt hunabe to døtre
Historie er noget, meget få mennesker har foretaget sig, mens alle andre pløjede marker og slæbte vandspande.

Der er noget om snakken.

Til sidst, i 1780’erne, indså Ludvig den 16., som havde besteget tronen ved sin farfars død, at halvdelen af hans årlige budget gik til at betale renterne på hans lån, og at han var på vej mod konkurs.
Det indiske subkontinent blev også erobret – ikke af den britiske stat, men af en hær af lejesoldater fra British East India Company.
det rådede over en kolossal militærstyrke på op mod 350.000 mand, som langt oversteg det britiske monarkis væbnede styrker. Den britiske krone nationaliserede først Indien i 1858 sammen med kompagniets private hær
Mississippi-boblen var et af historiens mest spektakulære finanskrak
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз