Michael Katz Krefeld

Dybet

    erikdanellцитирует3 года назад
    Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.
    Dorit Balsgaard Jensenцитирует3 месяца назад
    han ikke væk. Hun satte hænderne i siden, og barmen skvulpede som et frådende hav
    Dorit Balsgaard Jensenцитирует3 месяца назад
    om hun skal leve eller dø.

    – Hun er stadig i live, fløj det ud af Ravn, – så lad
    Unn Reinцитирует5 месяцев назад
    Han spejdede efter et par af bilerne, der passerede, og bemærkede kassevognen med to håndværkere i.
    Rasmus Emil Madsenцитирует10 месяцев назад
    farlig og advarede offentligheden mod at forsøge at pågribe ham, men opfordrede til, at man i stedet straks kontaktede politiet, hvis man fik kendskab til hans opholdssted
    Ирина Осипенкоцитируетв прошлом году
    Det eneste, han med sikkerhed vidste, var, at han blev våd i røven af at sidde her på jorden, så han rejste sig op.
    Birgit Helle Jonassonцитируетв прошлом году
    1.

    Hvidovre, 1993
    Det var blevet mørkt. Og frosten bed
    John Bjørnholdt Berthelsenцитируетв прошлом году
    – Det tvivler jeg på, ældre fyr.
    Finn Enemark Bruunцитируетв прошлом году
    65.

    – Hvad venter de på? råbte Ravn og så på indsatslederen. – Det er ham. Det er Kasper. I har target!
    Indsatslederen så på Brammer. – Går vi ind?
    – Hvor tæt er de på?
    Indsatslederen tog walkie-talkien op til munden. – Delta, jeres position?
    Der gik et øjeblik, så skrattede walkie-talkien. – Vi står standby ved broen. Der er en sti, som vi kan følge. Men det er noget lort med det laserlys ... Blænder vores nightvision.
    – Stand by, Delta. Indsatslederen så på Brammer. – Skal vi vente på Beredskabsstyrken? De er halvandet minut fra deres punkt på Avedøre Havnevej.
    Brammer nikkede. – Vi venter.
    Ravn rystede på hovedet. – Det er en fejl, Brammer, Morten er slet ikke trænet til det her. Han vendte sig om mod Mikkel efter opbakning. Men Mikkel så væk.
    – Fuck! råbte Ravn.

    Kasper spærrede for den eneste vej, som førte ud af lysningen og tilbage mod broen. Den lange læderfrakke og det kulsorte hår fik ham til at gå i ét med mørket. Kun hans blege, markerede ansigt stod frem og lyste som en dødsmaske. – Er det første gang, du er tilbage? Er det?
    – Ja ... Ja, hvorfor? stammede Morten.
    – Har du da været bange?
    – Hvad skulle jeg være bange for? sagde Morten og skjulte sine rystende hænder i frakkelommerne. – Har ... ikke haft nogen grund til ... at vende tilbage til den her lorteby.
    – Måske du var bange for spøgelser? Du ser nemlig liiidt bange ud, sagde Kasper. Han trak en stor machete frem fra skulderhylsteret, han bar, og lod den hvile mod sin skulder med den sløve side nedad. – Lidt som dengang med tøsen. Da var du også bange. Ma-ri-a, sagde han og lo. – Hold kæft, du blev ræd, da jeg stak hende. Det havde du ikke set komme, vel? Men du var også fascineret af alt det blod, som stod ud af hende. Han nikkede eftertænksomt. – Det er noget mærkeligt noget, ikke? På en gang væmmes man, og alligevel vil man gerne have mere.
    – Var det derfor, du gjorde det?
    Kasper rynkede panden. – Nu lyder du som en af psykologerne? Er du blevet psykolog?
    – Nej nej ... jeg er bare nysgerrig.
    – Du ser ikke nysgerrig ud. Mere bange. Har du noget at være bange for? spurgte Kasper og så sig over skulderen. – Ved du noget, som jeg ikke ved?
    – Hvad ... skulle det være? sagde Morten og sank sit spyt.

    – ... ja, hvad fanden ved jeg? lød det fra Kasper i kommandostadets højtaler.
    – Du kan ikke vente længere, Brammer. Ravn så indtrængende på ham. – Hvis vi ikke går ind og kontrollerer situationen, spiller vi det hele i hænderne på ham. Det ender galt, det her.
    – Der er styr på det, Ravn. I øvrigt har target lige frikendt vores mand for det gamle drab. Det må da være en god nyhed for dig?
    – Det hjælper ikke Morten synderligt, hvis han dør derinde, svarede Ravn tørt. – Få ham nu ud.
    Lajlaцитирует2 года назад
    Han vendte sig langsomt om og holdt vejret, da han så skikkelsen foran sig.
    Pia Spangsbergцитирует2 года назад
    Ravn stirrede på ham, mens han foldede papiret sammen og puttede det tilbage i lomme
    Lissy Grøndahl Johnsenцитирует2 года назад
    Selv om det var uden for sæsonen, var kroen fyldt godt op.
    Benjamin Spangsbergцитирует2 года назад
    ermænd i morgen. Hun nåede ned til Pisserendekvarteret, hvor hun vidste, at der lå en pizzamand, som
    Benjamin Spangsbergцитирует2 года назад
    er kæderne glinsede en størknet plamage af blod. Hun begyndte at skrige og hamrede h
    Flemming Hejlstedцитирует2 года назад
    – Det gør de fleste som regel.
    Flemming Jensenцитирует2 года назад
    Hvidovre, 1993
    Det var blevet mørkt. Og frosten bed. Klokken var ni om aftenen. Morten spænede afsted. På flugt. Rædselsslagen som aldrig før i sit 12 år lange liv. Med hætten på parkacoaten oppe om hovedet. Med hjertet bankende i halsen. Han løb uden at ænse, at det syrede i benene. Uden at mærke kroppen, der var ved at segne. Han løb i det tiltagende snefald, som stod om ham som ildfluer. Løb mellem
    Jørn Jørgensenцитирует2 года назад
    Til sidst holdt han inde med en hovedrysten. – Jeg kan finde sk
    Finn Albækцитирует2 года назад
    Dominus fortsatte med at spille ”How Sweet They Kill” fra deres plade “Vol.Beat”.
    Lars Gluud Rosénцитирует2 года назад
    Ravn blev stående foran afspærringstapen og lod lyset fra lygten feje hen over området bag ved de fremtrukne containere.
    Else Marie Bugge Kjeldsenцитирует2 года назад
    eneste grund til, at advokaten var til
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз